Chenin blanc, en af verdens bedste og mest alsidige druer til hvidvine, der kan variere fra helt tørre til meget søde. I Frankrig er den især fremherskende i Anjou og Vouvray, hvor den tillige er basis for mousserende vine; også Argentina, Californien og Sydafrika har store arealer med chenin blanc. Se også vin (druer).