boligprognose

boligprognose, forudsigelse af udviklingen på boligmarkedet, specielt mht. boligbeholdningen, dvs. typen og antallet af boliger, samt prisudviklingen på markedet. Udviklingen på boligmarkedet er hovedsagelig bestemt af efterspørgslen efter boliger. Bag en boligprognose ligger derfor antagelser om den fremtidige udvikling i de primært økonomiske og demografiske faktorer, som bestemmer boligefterspørgslen. På et frit fungerende boligmarked vil ændringer i boligefterspørgslen på langt sigt påvirke boligbeholdningens størrelse; på kort sigt vil boligbeholdningen være givet. Ændringer i boligefterspørgslen vil derfor i sidstnævnte tilfælde give sig udslag i ændrede boligpriser på ejermarkedet eller ændrede ventelister på det regulerede udlejningsmarked.

En boligprognose kan baseres udelukkende på demografiske forhold. Befolkningens størrelse, alderssammensætning og samlivsmønstre er i sammenhæng med historisk, økonomisk eller politisk betingede målsætninger eller normer bestemmende for det demografiske boligbehov. Forventes antallet af boliger i en boligprognose at overstige antallet af boligsøgende, tales der om mætning af boligmarkedet; den omvendte situation kan karakteriseres som boligmangel.

Alternativt kan en boligprognose baseres på den økonomisk betingede boligefterspørgsel. Boligen opfattes i denne sammenhæng som et gode, som forbrugeren kan vælge at efterspørge mere eller mindre af. Efterspørgslens størrelse afhænger af forbrugernes indkomst samt af prisen på boliger i forhold til prisen på andre forbrugsgoder. Boligefterspørgslen kan derved ved brug af en økonomisk model bestemmes vha. rente, inflation og disponibel indkomst mv. Eksempelvis vil øget økonomisk velstand i et samfund kunne danne basis for en stigning i boligefterspørgslen ud over, hvad de demografiske forhold isoleret tilsiger.

Hvis en boligprognose forudsiger en uønsket udvikling, kan denne søges imødegået ved boligpolitiske virkemidler eller via den generelle økonomiske politik. Specifikke virkemidler er fx huslejeregulering, offentlig støtte til nybyggeri (almennyttige boliger) og lovgivning vedrørende byfornyelse. Af mere generel karakter kan nævnes lovgivning vedrørende kreditgivning (realkredit) og ændringer i den skattemæssige værdi af rentefradragsretten.