Nettoydelse, nettoudgift, ved ejerbolighandler de låneydelser, afgifter mv., som køber årlig/månedlig skal betale efter skat.

Nettoydelsen er lig bruttoydelsen minus sparet skat på renter plus skat af lejeværdien af egen bolig. Fra år 2000 erstattes skatten af lejeværdi af egen bolig med en kommunal ejendomsværdiafgift på 1% af ejendomsværdien. (Afgiftssatsen er dog lavere for ejerboliger, der er købt før 2.7.1998). Nettoydelsen er herefter lig bruttoydelsen minus skatten af renterne plus ejendomsværdiafgiften.

Nettoydelsen er ikke det samme som en husleje og beregnes normalt kun for det første år og viser dermed kun udgiftsbelastningen ved at have ejendommen på netop dette tidspunkt.

Se også kontantpris.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig