Værdistigninger og -tab, værdiændringer, som opstår for ejeren af et gode, der bliver hhv. mere og mindre værd. Ved at forbedre et gode skabes ofte en værdistigning, mens nedslidning gennem benyttelse og forældelse sænker værdien. Værdistigninger og -tab, der følger af prisudviklingen for nye eller tilsvarende goder, kaldes kapitalgevinster og -tab. Værdiændringer af finansielle fordringer viser sig som kursgevinster og -tab for investorer og som debitorgevinster og -tab for låntagere; (se debitor (debitorgevinster og -tab)).