Barselspotte fra Maribo. Barselspotten er Stettinergods, folkelig pommersk keramik, som over Stettin blev udført bl.a. til det sydlige Danmark. I København er barselspottens karakteristiske form kendt fra 1600-t.
barselspotte, krukke til mad; især om en lerpotte med låg og hank og med den lokale pottemagers tradition for dekoration, men det kunne også være en spand af tin, kobber eller messing.
I barselspotten, der kendes fra 1600-t., bragte nærboende koner grød, sødsuppe e.l. til styrkelse af den barslende kvinde og som hjælp til hendes husholdning. Barselspotten tog den besøgende med hjem igen og anvendte til andre formål. Siden blev udtrykket anvendt om lerpotter uanset formål.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki