Dørtelefon, samtaleanlæg, hvormed man fx fra en lejlighed kan tale med en person, der ringer på ved hoveddøren, og hvorigennem dørens låsemekanisme kan betjenes, før man evt. lukker vedkommende ind. Mens det stadig er almindeligt i danske landdistrikter at lade selv hoveddøren stå ulåst, bliver gæster i storbyers etageejendomme hyppigt lukket ind i to omgange: først igennem gadedøren via en dørtelefon, dernæst igennem døren til lejligheden.