udstyr

udstyr, tøj og andet nødvendigt for en person til en given situation, specielt om de ting, som behøves for at stifte bo.

I middelalderen hørte disse ting til den nøje aftalte medgift og skulle omfatte sengetøj, øvrige tekstiler til hjemmet og især for kvinden personlige klæder.

Kvinderne fremstillede tekstilerne selv, og de opbevaredes efter brylluppet i en brudekiste, som var kvindens ret og andel, og som i tilfælde af barnløshed skulle gå tilbage til hendes slægt. Retningslinjerne for udstyr var de samme for alle samfundsgrupper.

Fra kongelige og adelige bryllupper i 1400-1600-t. kendes lister over fornemme damers medgift; i de fleste tilfælde var rede penge ukendt, men så vidt muligt søgte bruden at anskaffe sølvtøj, lysestager, skeer og drikkebægre.

Efterhånden som opdækningen fra 1700-t. blev mere omfattende, krævede udstyret hele sæt af service og bestik, helst til 6, 12 eller 24 personer. Guld var kun for de fornemste, tin-, kobber- og messingtøj derimod opnåeligt for de bredere lag.

Efter industrialiseringen opstod der ca. 1880 udstyrsforretninger, som påtog sig at levere boligtekstiler og sæt af linned med broderede navnetræk, og i løbet af 1900-t. er det i Danmark som en følge af kvindernes frigørelse og voksende økonomiske ligestilling i ægteskabet blevet mindre og mindre almindeligt at samle udstyr. I stedet anskaffes det nødvendige udstyr til hjemmet i fællesskab, fx i form af bryllupsgaver.