• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tjenestefolk

Oprindelig forfatter EMRo Seneste forfatter Redaktionen

Tjenestefolk. Arbejdsstyrke på Klintholm Gods på Møn, fotograferet ca. 1963. Arbejdsstyrken bestod af mænd og kvinder, som fungerede i landbrug og skovbrug samt i husholdningen. Folkeholdet på godserne blev indskrænket betragteligt i løbet af 1900-t., ikke mindst pga. teknologiske ændringer i landbruget og skovbruget.

Tjenestefolk. Arbejdsstyrke på Klintholm Gods på Møn, fotograferet ca. 1963. Arbejdsstyrken bestod af mænd og kvinder, som fungerede i landbrug og skovbrug samt i husholdningen. Folkeholdet på godserne blev indskrænket betragteligt i løbet af 1900-t., ikke mindst pga. teknologiske ændringer i landbruget og skovbruget.

tjenestefolk, tyende, personer, som arbejder i private hushold; deres forhold og opgaver er siden 1700-t. blevet reguleret i en lang række love og forordninger.

Historie

Tjenestefolk arbejdede for husholdet mod kost, logi, naturalieydelser og pengeløn. De rekrutteredes fra 14-årsalderen og opefter.

Drenge begyndte som tjenestedrenge og hjælpedrenge for derefter at blive karle og fodermestre eller evt. kuske, tjenere eller hushovmestre. Piger arbejdede enten som tjenestepiger på en gård eller som barnepiger, enepiger eller husjomfruer i herskabshjem.

Tyendeforholdets ideologiske grundlag var det patriarkalske forhold, hvor husbonden var overhoved for sin familie og det tyende, som var optaget i husstanden, dvs. boede hos husbonden.

Fra 1800-t. og indtil 1921, hvor Tyendeloven blev afløst af Medhjælperloven af 6. maj 1921, var den tjenende underlagt Tyendeloven. Tyendeloven af 10. maj 1854 stadfæstede den retslige stilling for tyende i forhold til husbond.

Den opstillede regler for ordningen af fæstevirksomheden, for skudsmål og for forligsmægling på landet. De retslige regler stadfæstede det personlige underordnede forhold. Husbonden havde revselsesret og kunne straffe tyendet, der skulle have en såkaldt skudsmålsbog.

Denne kunne indtil en lovændring i 1867 rumme en vurdering af den tjenendes evner. Loven gav tillige tyendet beskyttelse i tilfælde af sygdom, da et tyendeforhold ikke kunne opløses pga. sygdom.

Tyendeloven bevirkede, at tyendet var undergivet en særlig retslig stilling i forhold til resten af befolkningen. Desuden var tyende udelukket fra stemmeret og valgbarhed til Rigsdagen via bestemmelser i Grundloven indtil grundlovsændringen i 1915.

Tyendeforholdet nærmede sig i 1900-t. et lønarbejderlignende forhold. Medhjælperloven af 6. maj 1921 fjernede bestemmelserne om afstraffelse og skudsmålsbog.

Den ændrede erhvervsstruktur og et ændret familiemønster i midten af 1900-t. betød desuden mindre behov for tjenestefolk. Herregårdene havde tjenestefolk op til 1960'erne, da der med en øget mekanisering blev mindre behov for mange ansatte.

I dagens Danmark arbejder der stadig folk med tjenestefolkenes arbejdsområder, under nye titler, fx au pair eller hushjælp, og underlagt andre love og regler.