Kaffemaskinen blev indført, da man begyndte at drikke kaffe. Man eksperimenterede i anden halvdel af 1700-tallet med kaffemaskiner, men virkelig brugbare typer kom først frem i 1800-tallet.

Udformning og funktion

De fleste gamle kaffemaskiner består af en fod med et metalstativ, hvori to kolber er fastgjort. Under den ene kolbe er der anbragt en spritlampe. De to kolber er forbundet med et metalrør, som går ind foroven og når ned til bunden af dem begge. Når den ene kolbe, som kan lukkes helt tæt, og som har en hane forneden, varmes op, presser damptrykket vandet gennem røret over i den anden beholder, hvori der ligger malet kaffe. Når den tillukkede kolbe derefter afkøles, kommer der undertryk i den, og vandet suges tilbage. Ved hjælp af et filter standses kaffegrumset. Man kan så aftappe den færdige kaffe fra hanen i kolbens bund. Gamle kaffemaskiner er ofte meget smukt udførte. De findes fx med kolber i Sèvres-porcelæn med malede og forgyldte udsmykninger.

Siden er der udviklet stempelkaffekander, og med indførelsen af elektricitet blev kaffemaskinen til filterkaffe populær.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig