En induktionskogeplade er en elkogeplade. I stedet for et varmelegeme har den under kogefeltet en elektrisk spole, som danner et magnetisk felt, der opvarmer gryden. Det betyder, at det kun er gryden, der bliver varm og ikke selve induktionskogepladen. Induktionskogepladerne når på få sekunder de varmegrader, de bliver bedt om og er sammenlignet med almindelige elkogeplader langt hurtigere. De fleste induktionskogeplader fås med fire kogefelter, men enkelte mærker har også fem. Designet er som regel stilrent og strømlinet.

Anvendelse

Det kræver en del tilvænning at tilberede mad på induktionskogeplader. Det, der kommer det nærmest, er gas, hvor varmen kommer prompte og forsvinder i det øjeblik, der slukkes. På induktionskogepladen kommer varmen i det sekund, gryden sættes på kogefeltet, og den forsvinder igen i det sekund, gryden tages af.

Kogegrej og varmeudnyttelse

Gryder og pander af rustfrit stål eller aluminium kan ikke bruges. Kun kogegrej, der kan magnetiseres, egner sig. Induktionsplader er energibesparende, da de udnytter ca. 90 procent af den tilførte energi. En almindelig glaskeramisk kogeplade udnytter ca. 60 procent.

Sammenlignet med almindelige kogeplader afgiver induktion en del støj, når de er brug. Det klikker, når strømmen slår til og fra, og ventilatoren summer. Støjen svarer til støjen fra et køleskab.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig