smørforme

Smørforme, forhen betragtedes smør som en gildesspise, og når det stilledes på bordet, burde det være passende udsmykket. Til dette formål havde man smørforme, der oftest er forfærdiget af en velegnet træsort.

Opbygningen kan være med to plader, der bærer hver sin halvdel af udsmykningen udskåret – det kan være en fugl, en menneskefigur, en gris etc., og når en passende klump smør kom i formen fik man et aftryk. For at ikke aftrykket skulle blive skævt, var en del af disse forme udstyret med henholdsvis tappe og huller, som skulle passe sammen, når de to halvparter var samlede.

En anden type består af nogle plader – gerne fire. De kan samles med tappe gennem huller eller er forbundet ved hængsler. Til enkelte eksemplarer hører ligeledes et låg.

Når man skulle til gilde, bragte man undertiden smør med som gave eller andel, og det transporteredes i en sådan form, som så åbnedes ved gildesbordet. Træet måtte være godt vanddrukkent for at kunne slippe smørret. Pyramide- og kegleformede eksemplarer kendes, de sidste er oftest tredelte. Ydermere har man betjent sig af mindre skydeforme, hvor selve formen er cylindrisk og glat. Bundstykket kan imidlertid ved hjælp af en stang trykkes ned gennem formen som et stempel, og det er ornamenteret, således at smørklumpen foroven udstyres med et relief visende en roset, en blomst, fugl etc. I senere tider var det hovedsagelig i de folkelige samfundslag, man brugte smørforme, men tidligere sås sådanne prydede smørblokke også hyppigt på højerestandens bord, og kvaliteten af formene, som var brugt hertil, var gerne ypperlig.

Helt forsvandt det formede smør da ej heller, og nogle steder bruges det endnu. I Norge og andre egne i Nordskandinavien havde man smørkander, som kan minde lidt om lågkander til drikkevarer, de er imidlertid bredere, og låget er buet samt med ornamenteret inderside, så man med det pressede et mønster i smørklumpen. Smørform af metal og keramik kendes, men er ret fåtallige.

Se også smør.

Artiklen stammer fra Antikguiden, Gyldendal 2008.