Støvsugerpose, pose, der indsættes i en støvsuger til at opsamle støv, skidt og partikler.

De første støvsugerposer var lavet af stof. De blev ikke skiftet ud, men i stedet tømt og genbrugt. Siden blev støvsugerposer lavet af papir, som gjorde det mere hygiejnisk at støvsuge og skifte pose.

Støvsugerposer er i vore dage fremstillet af mikrofiber (se tekstilfibre). Forskellen mellem støvsugerposer i papir og mikrofiber er bl.a., at luftgenstrømningen i mikrofiberposerne er bedre, og at de derfor kan rumme mere. I praksis betyder det, at fire mikrofiberposer kan rumme det samme som fem poser af papir.

Se også støvsuger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig