Et vindue med Danmarks ældste konditori La Glace i København.

.

Kager er fint bagværk med relativt stort indhold af smør og sukker, ofte tillige mælk og æg. Mange kager er dekoreret med sukkerdrys, glasur, chokolade eller marcipan og fyldt med konditorcreme, flødeskum, remonce eller marcipanmasse.

Historie

Kage var oprindelig blot fint brød, og indtil slutningen af 1800-tallet var det synonymt med brødtyper af hvede. Oprindelig var det i Danmark konditorer (kagebagere) og ikke bagere, der havde lov til at fremstille konfekt og bage kager. Pga. dette betragtes gærbagte kager som fx wienerbrød endnu i dag ikke som kager. Der vides ikke meget om det tidlige finere bagværk, men typer som peberkage og honningkage er med deres krydring levn fra middelalderen. Det samme er kager af marcipan, som formodentlig senest i anden halvdel af 1700-tallet fik en ny form i kransekagen. Fra tiden, før ovnen blev almindelig, stammer også de sammenlagte kager med rasp som æblekage og bondepige med slør ligesom gærkagerne søsterkage og julekage.

Kagekunsten blev tidligt påvirket af fremmede håndværkere, som blev hentet til landet. Fra midten af 1800-tallet, da næringen blev givet fri, og skellet mellem bagere og konditorer forsvandt, blomstrede et rigt dansk kagehåndværk frem. En lang række kager, som endnu er almindelige, dukkede op i perioden 1840-1910, alle skabt af de store konditorier i København. Kager som linse, mazarin, napoleonskage, sarah bernhardt, rubinsteinkage og fragilité stammer fra denne dansk konditorkunsts storhedstid. Med komfurets og dermed ovnens indtog i hjemmene opstod i samme periode småkagerne. Flødeskumskagerne kom hen mod slutningen af perioden. Med 1900-tallets industrialisering har konditorhåndværket gennemgået en stærk forringelse. De senere års interesse for råvarer af kvalitet har dog banet vej for en genskabelse af god praksis i en stadig større del af branchen.

Kagetyper

Bagning af vaniljekranse.

.

Danske kager i dag kan inddeles i tørkager, flødekager, lagkager, skærekager, tærter og småkager.

Tørkager består oftest af en mørdej med fyld af creme, remonce eller makronmasse. Pynten kan være nødder, glasur eller chokolade. De mest typiske tørkager er linse, napoleonshat, mazarin og hindbærsnitte.

Flødekager, som er et særligt dansk fænomen, består af en bund, en beholder eller lag af sukkerbrødsdej, mørdej, vandbakkelse eller butterdej, som fyldes med flødeskum og konditorcreme, evt. suppleret med frugtmos eller syltetøj. Typiske flødeskumskager er napoleonskage, medalje, kartoffelkage og gåsebryst.

Lagkager er en særlig type af den danske flødeskumskage. Den mest kendte er othellokagen opkaldt efter Shakespeares maurer pga. sin brune chokoladeglasur.

Skærekager som fx sandkage bages oftest i en rektangulær form af en rørt dej bestående af smør, sukker, æg, mel og evt. smagstilsætning som vanilje, chokolade, citrusfrugt eller en krydderblanding.

Tærter har almindeligvis en bund af mørdej eller butterdej, som fyldes med fx creme, frisk eller kogt frugt, makronmasse eller nødder.

Småkager findes i en lang række typer, hvoraf mange stammer fra de første årtier efter komfurets indtog. Karakteristisk for dem er kombinationen af smør, sukker og mel, som bagt giver en sprød kage. Facon og forskellig tilsætning i form af nødder, strøsukker, chokolade og krydderier giver variationen. Mest kendte er specier, pleskner, brune kager, pebernødder, vaniljekranse og jødekager.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig