Risalamande med kirsebærsauce
Af /flickr.
Licens: CC BY 2.0

Risalamande er en klassisk dessert, der især nydes som afslutningen på julemiddagen. Desserten består af en portion kogt kold risengrød, der tilsættes pisket flødeskum, smuttede og hakkede mandler og vanilje. Risalamande serveres kold sammen med varm kirsebærsauce.

Faktaboks

Etymologi
Ordet er dannet af fransk riz à l'amande 'ris med mandel'. Trods det franske navn er risalamande et dansk fænomen.

Variationer af ingredienser kan forekomme såvel i selve grøden, som tilbehøret, fx appelsinsauce eller sauce af svesker.

Risalamandens historie

Risalamande blev første gang præsenteret i dansk kogebogsmateriale i de sidste årtier af 1800-tallet. Desserten har dog næppe været særlig udbredt, og den blev som oftest serveret hos det ”bedre” borgerskab. De fleste husholdninger serverede julegrød som formad (forret). En praksis som i øvrigt fandt sted såvel til hverdag som til fest.

Grøden skulle lægge låg på sulten, således at der ikke blev spist så meget af kødserveringerne. Med industrialiseringen og øget velstand blandt dele af befolkningen blev formaden til højtider som oftest erstattet af en efterret eller ligefrem dessert.

Traditioner omkring julegrøden

Julegrøden blev kogt på ris, som skulle købes hos købmanden i købstaden. Går man længere tilbage i tid, spiste man grød kogt på afskallede byg (sødgrød) eller boghvede. Madmor forsynede grøden med et korsformet hul, hvori hun puttede en klat smør.

En nød i grøden

Landbosamfundets mennesker forbandt flere traditioner med det at spise grød juleaften. Nogle steder i landet puttede man en nød i grøden. Gevinsten dengang var på forhånd aftalt mellem pigerne og karlene: et lille kys! Nogle steder gik man så vidt som at sige, at den, der fik nøden, ville blive gift inden næste jul.

Husbonden tager først

Det var husbonden, som først tog sig af retterne, og når julegrøden kom på bordet, tog han tre gange i grøden – en for rug, en for byg og en for havre. Ritualet havde stor betydning, idet husbonden hermed kunne sikre et godt kornår.

Julegrøden under og efter verdenskrigene

Under de to verdenskrige, hvor rationering og fødevareknaphed var en realitet, var det ikke muligt at købe risengryn. I kogebøger fra krigens tid anbefales det, at holde de gamle traditioner i hævd og servere byggrød. Især efter 2. Verdenskrig blev risalamande mere udbredt, og desserten kom til at fungere som en festlig afslutning på julemiddagen. Grøden blev forsynet med en hel mandel og den, der fik mandlen, fik også en velfortjent gave – ofte en marcipangris.

Traditioner omkring risalamanden

Flere danske familier vælger at koge risengrøden dagen inden selve juleaften og serverer risengrød med smør og kanelsukker til aftensmad lillejuleaften. Der koges rigeligt, så der er grød til fremstilling af risalamande.

Industrien har med tiden gjort det lettere at tilberede risalamande. I dag kan købes færdigkogt grød i rulle, kirsebærsauce på glas og poser med smuttede og hakkede mandler. Risalamande kan desuden købes færdiganrettet med såvel grød som sauce og nyeste produkt er risalamande-is, hvori der gemmer sig en hel mandel.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Bettina Buhl; Historien om danskernes mad i 15.000 år – med udvalgte opskrifter fra gamle danske kogebøger. Fødevareministeriet og Dansk Landbrugsmuseum (Det grønne Museum). 2010.

Kommentarer (2)

skrev Thomas Dreisig

Sætningen "I dag er mandelgaven" mangler vist lidt detaljer.

skrev Rebecca Bailey

Tak, Thomas - ja, det var fumlet. I første omgang har jeg blot slettet den; vi fylder på senere :)

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig