Syltetøj, marmelade; i moderne tid er forskellen på syltetøj og marmelade næsten forsvundet, idet konsistensen oftest er en mellemting mellem i traditionel forstand det tynde syltetøj og den stive marmelade; frugtstykker kan forekomme i begge produkter, der fremstilles af frisk eller tørret frugt kogt i sukkerlage. Lovgivningsmæssigt skelnes der i Danmark med hensyn til frugtindholdet, idet der skal være mindst 35% frugt i marmelade og mindst 45% i syltetøj.
syltetøj
Syltetøj.
Syltetøj
Syltetøj har været anvendt i Europa siden middelalderen, da det med korstogene blev kendt at anvende sukker som konserveringsmiddel. Sukker var da en kostbar vare, og det erstattedes til tider med honning eller indkogt, sød vin. Med industrialismen kom lavere sukkerpriser, og syltetøj blev et almindeligt produkt. Frugterne er oftest jordbær, appelsin eller hindbær, men brombær, kirsebær, blåbær mv. anvendes også. Som smagstilsætning kan anvendes fx vanilje, kardemomme eller rom.
Syltetøj bruges nu oftest til æbleskiver, pandekager eller is, men serveredes i 1700- og 1800-tallet direkte med ske som en af retterne ved desserten.
Marmelade
Marmelade koges til en tykkere konsistens end syltetøj og tilsættes evt. vand, geldanneren pektin og konserveringsmiddel. Da frugterne traditionelt koges helt ud i 24 timer, og massen sies, kan frugt eller bærstykker ikke længere ses. Marmelade kan tilberedes af én eller flere typer frugt, hvoraf appelsin, jordbær og hindbær er de oftest anvendte. Marmelade bruges ofte som smørepålæg på brød, men kan tillige indgå i kager eller påsmøres desserttærter.
På engelsk bruges marmalade kun om orangemarmelade, og EU (daværende EF) begrænsede i 1981 anvendelsen af betegnelsen til syltede citrusfrugter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.