Matzah jødisk usyret påskebrød
Matzah jødisk usyret påskebrød

Usyret brød eller matzah, er brød, der ikke er hævet på nogen måde, og det spises under jødernes påskehøjtid pesah. Det usyrede brød fremstilles af hvedemel og vand, og det skal bages lige efter, at dejen er formet.

Det usyrede brød spises til minde om jødernes flugt fra deres fangenskab i Egypten, hvor flugten skulle gå så hurtigt, at de ikke havde tid til at vente på, at brøddejen hævede færdigt, inden den blev bagt.

Surdej var dengang det eneste hævemidlet til brød, da bagegær ikke var udviklet. Et brød, der er hævet med surdej, er lidt syrligt i smagen. Derfor kalder jøderne brød, der ikke er hævet, for usyret brød.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig