Faktaboks

Erwin Lauterbach
Født
21. marts 1949, Haderslev

Erwin Lauterbach er en dansk kok, kogebogsforfatter og tidligere restauratør. Lauterbach har haft afgørende indflydelse på dansk gastronomi ved sine tilberedninger med fx grøntsager som ligeværdige ingredienser, brug af utraditionelle kødudskæringer og danske fisk med fokus på sæson.

Erwin Lauterbachs karriere

Lauterbach blev udlært i 1971 og videreuddannede sig siden og var ansat i både Frankrig og Danmark. I 1981 åbnede han sin første Restaurant Saison på Hotel Østerport, i 1989 flyttede restauranten til Skovshoved Hotel og endelig i 1993 til Hellerup Parkhotel. I 2012 stoppede Lauterbach i Hellerup for herefter at drive Restaurant Lumskebugten i København til 2022.

Kogebøger

Lauterbach har skrevet adskillige kogebøger, bl.a. Primeurs kokbok (1981, da. Det gastronomiske år, 1982) og Lauterbach og det der smager (2002). Han har endvidere været dommer ved flere danske og internationale kokkekonkurrencer, bl.a. ved Bocuse d'Or.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig