Faktaboks

Michel Michaud
Født
1946

Michel Michaud, f. 1946, fransk-dansk kok og restauratør. Han har bl.a. været køkkenchef ved Falsled Kro, Kong Hans Kælder og Søllerød Kro. Han fik tildelt en stjerne i Guide Michelin, da han drev sin egen restaurant i byen Condom, Frankrig, og ved Søllerød Kro opnåede han en stjerne i 1987. Fra 1993 drev han restaurant Marie Louise i Odense, men rykkede i 2004 videre til Ruths Hotel i Skagen. I 2014 forlod han Ruths Hotel for at blive chefkok på Molskroens Brasserie; senere på året overtog han det gastronomiske ansvar for hele Molskroen.

Michel Michaud har ved sit virke bragt et internationalt kvalitetsniveau ind i dansk køkkenkultur. Han har bl.a. udgivet Mine livretter (2000).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig