Faktaboks

Hanne Bloch
Født
1938
Død
2020

Hanne Bloch, f. 1938, dansk kogebogsforfatter og madskribent. Hanne Bloch, der er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom, begyndte sin skribentvirksomhed ved Fogtdals Blade med madserien Mad fra A til Z. I nogle år var hun ansat på Eva og senere Alt om Mad i samme bladhus. Hun har siden da været freelanceansat i Gutenberghus, nu Egmont Magasiner, som fast ugentlig madskribent.

Hanne Bloch har udgivet en lang række kogebøger (ca. 50 titler). Hun er bl.a. forfatter til spis godt-bøgerne Toscana, Gæstemad og Suppe, har været medforfatter på Gyldendals store kogebog og revideret Frøken Jensens kogebog. Mit italienske køkken (2007) er hendes seneste og mest personlige kogebog, inspireret af byen Amelia i Umbrien, hvor Hanne Bloch gennem mere end 20 år har haft et hus.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig