Faktaboks

Jeppe Foldager
Født
1. januar 1986

Jeppe Foldager, Jeppe Foldager Andresen, f. 1.1.1986, dansk kok. Jeppe Foldager blev i 2007 kok på kongeskibet Dannebrog og siden souschef på Søllerød Kro. I april 2013 tiltrådte han som køkkenchef på gourmetrestauranten Alberto K i København.

Jeppe Foldager har været tilknyttet både ungdomslandsholdet og seniorlandsholdet for kokke. I 2012 blev han tredjebedst ved Bocuse d'Or Europe, som betragtes som europamesterskabet for kokke. Året efter, i 2013, opnåede han en sølvmedalje ved det uofficielle verdensmesterskab, Bocuse d'Or.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig