Husmandskost var tidligere grov og tarvelig mad, nu især enkel og solid mad baseret på traditionel madkultur og hjemlige råvarer. Husmandskost er typisk retter af enkle og friske råvarer i ukomplicerede tilberedninger, fx bankekød, biksemad, labskovs og måltidssupper (grønkål, gule ærter).

Faktaboks

Etymologi

af svensk husmanskost

Husmandskost er en parallel til det franske cuisine bourgeoise et de la campagne og det tyske Hausmannskost, der omfatter retter fra det enkle, borgerlige køkken. Typisk retter af hjemlige, friske råvarer i ukomplicerede tilberedninger, ofte langsomt kogte eller braiserede og serveret i kogekarret. Retter fra dette køkken benævnes ofte à la bonne femme eller à la grand-mère. Husmandskost er således andet og mere end landlig mad og egnsretter. Rødderne skal for Danmarks vedkommende søges i det borgerlige køkken, der blev udviklet i løbet af 1800-tallet.

Under svensk påvirkning har husmandskost fået en vis fornyet interesse som modsætning til det kunstfærdige, internationale køkken. Med enkelte undtagelser (Bornholm, Sønderjylland) har de oprindelige danske egnsretter dog kun få kvaliteter, der tiltaler nutiden.

Læs mere i Den Store Danske:

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig