Finland - køkken, Med landets placering ved nordgrænsen for kornavl er finsk køkken udviklet fra et meget fattigt forrådskøkken. Det beriges dog af rigelig adgang til bær (fx multe- og agerbær) og svampe (fx stenmorkel) samt til vildt og fersk- og brakvandsfisk (fx helt, heltling, løje og sandart).

Gamle og nye kulturpåvirkninger præger stadig finsk køkken. Den lukkede ovn fra øst medførte indbagte retter (fx kalakukko, en fiske-flæskepostej i rugmelsdej) og mad fra potter med tætsluttende låg; fra vest kom med de åbne ildsteder skorstensmad, mens samerne i nord kogte over bål på jorden eller i ildgruber. Røgen fra badstuernes ovne udnyttedes til varmrøgning. Hanseatisk indflydelse i 1300-t. skabte en tradition for pølser og øl, og også de langvarige svenske og russiske herredømmer efterlod sig nye retter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig