Omelet er en æggeret, hvori æg piskes luftige og steges i fedtstof uden omrøring. Omeletter indgår i både det salte og det søde køkken.

Faktaboks

Etymologi
Ordet omelet kommer af fr. omelette, tidl. amelette, måske omdannelse af oldfr. alemelle 'blad, klinge', af lat. lamella 'tynd skive'.

Æggehviderne kan piskes stive separat og derved give mere luftighed. Dette ses især i de søde dessertomeletter. De salte omeletter kan tilsættes lidt fløde og fyld som eksempelvis krydderurter eller skinke.

Omelet benytter sig af æggeproteinernes evne til at koagulere ved opvarmning, idet et æg kan binde en deciliter væske, som dermed stivne sammen med ægget.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig