Roquefort, fransk blåskimmelost, der er fremstillet af fåremælk. Den stammer fra Roquefort-sur-Soulzon.

Den upasteuriserede fåremælk tilsættes skimmelsvampen Penicillium roqueforti sammen med osteløbe. For at fremme udviklingen af skimmel gennemstikkes osten.

Roquefort lagres i klippegrotter, der har et helt specielt klima, hvor der er en konstant temperatur samt god ventilation gennem skakter. Dette miljø sikrer modningen af osten, der som oftest lagrer mellem 4 og 6 måneder.

Roqueforts smag har et saltpræg og en lidt skarp syrlighed.

Se også ost.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig