En menu er summen af de retter, der udgør et måltid.

Faktaboks

Etymologi
Ordet er fransk, 'spisekort, menu', af adjektivet menu 'lille', latin minutus, oprindelig om de enkelte dele af et måltid.

Menuen skal i varme og kolde retter gennemspille smage fra salt til sødt, konsistenser fra flydende til fast samt variere og kontrastere på en måde, så måltidet fremtræder som en helhed.

I slutningen af 1600-tallet udkrystalliseredes menuens elementer i suppe, relevés, entrées, stege, entremets og desserter samt retter uden for rækkefølgen, de såkaldte hors d'oeuvres. Ved store og formelle måltider præsenteredes menuen skriftligt på kort, der i tiårene omkring 1900 udviklede sig til små kunstværker.

Da restauranterne voksede frem fra slutningen af 1700-tallet, blev det almindeligt, at udbuddet af retter blev skrevet op på en seddel, kaldet spiseseddel eller menukort. I dag er kortet det sted, hvor samtlige de retter, en restaurant kan tilbyde, er opregnet, mens en menu er et udvalg sammensat til et måltid af værten eller køkkenchefen; menuen og undertiden også en tilhørende vinmenu tilbydes til en fast pris. Den gæst, som ikke ønsker den faste menu, kan selv sammensætte sit måltid af de udbudte à la carte-retter. Frem til slutningen af 1900-tallet anvendtes franske betegnelser på menuens retter, men det er nu vigende, i takt med at ét køkken ikke længere er normgivende.

Ordet menus betydning som summen af muligheder er overført til it-sprog, hvor menuen er en opregning af de muligheder, en operatør kan vælge imellem.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig