Sichuanpeber er et krydderi bestående af ristede, tørrede, groftknuste bær og frøskaller af busken Xanthoxylum piperitum i rudefamilien.

Faktaboks

Også kendt som

Xanthoxylum piperitum, anispeber

Sichuanpeber er et vigtigt og udbredt krydderi i det kinesiske køkken og en af ingredienserne i kinesisk femkrydderi, som er særligt typisk for vestkøkkenet (Sichuan-køkkenet). Det har ikke peberets skarpe smag, men smager aromatisk. Det giver først en prikkende fornemmelse i munden, senere en følelsesløshed.

Det er tørrede bær af en busk eller lille træ på op til 6 m af rudefamilien, og således ikke beslægtet med peber eller spansk peber. Kryddereffekten udløses ved at riste de groftknuste bær og deres skaller. Det indgår desuden i det populære japanske blandingskrydderi schichimi togarashi.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig