smørrebrød

Smørrebrød, (tidl. smør og brød), en skive brød, almindeligvis rugbrød, smurt med smør, margarine, krydder- eller stegefedt og belagt med pålæg. Afskaffelsen af lang middagspause i industri, handel og håndværk bidrog til at gøre medbragt smørrebrød i en madpakke almindeligt ved måltidet midt på dagen i disse erhverv, hvilket med tiden førte til en produktudvikling af brødsorter, pålæg og hjælpemidler som fx brødskæremaskiner, smørrebrødspapir o.a., men transport og opbevaring af madpakken begrænsede i nogen grad udvalget af pålæg til fx koldt kød, ost og pølse. Se måltid.

Da smørrebrødet i såkaldt højtbelagt udgave vandt indpas som selskabsmad fra 1880'erne og frem, var vejen åben for brug af nye typer pålæg og garniturer, som ikke let lod sig indpakke, fx sild i lage, mayonnaisesalater, syltede agurker, rødbeder og pickles. Højtbelagt smørrebrød kræver mange forskellige råvarer og fingerfærdighed og fremstilles derfor mest i restauranter og smørrebrødsforretninger af faguddannede smørrebrødsjomfruer.

Det pyntede smørrebrød er et af Danmarks få bidrag til den internationale køkkenkultur og repræsenterer en art konservering af dansk borgerligt køkken fra sidste del af 1800-t. med pålæg som lun flæskesteg med rødkål, svesker og æbler samt kogt oksebryst med peberrod. Dog er i de senere år mere innovative kokke begyndt at udvikle smørrebrødet.

Smørrebrød er nævnt som et emne til en dansk nationalret, og ved en "folkeafstemning" i 2014 om denne ære fik smørrebrødet næstflest stemmer.

Smørrebrødskulturen trives især i de specielle frokostrestauranter. Se også dyrlægens natmad, Oskar Davidsen, Danmark (køkken) og koldt bord.