Faktaboks

Børge K. Mortensen

Børge Kristian Mortensen

Født
3. september 1940, Vonge
Børge K. Mortensen
Børge K. Mortensen
Mælkeritidende.
Licens: Mælkeritidende

Børge K. Mortensen er dansk mejeriingeniør, der i 1966 blev ansat ved Statens Forsøgsmejeri i Hillerød som forskningsassistent. Han var 1976-1982 afdelingsleder ved Smørafdelingen og fra 1982 til institutionens lukning i 1990-1991 dens forstander. Mortensen tilrettelagde en omfattende modernisering af Statens Forsøgsmejeri i 1984 med navneskifte for institutionen til Statens Mejeriforsøg.

Uddannelse

Mortensen var oprindelig uddannet som mejerist i 1960, og efter eksamen i 1966 til mejeriingenør videreuddannede han sig til lic.agro. i 1972 ligeledes på Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole (nu Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet).

Karriere

I 1990 blev Mortensen centerchef for MD Foods Udviklingscenter i Brabrand og i 1998 forsknings- og teknologichef for Arla Foods Amba, og Mortensen fik herigennem afgørende indflydelse på udvikling og markedsføring af nye danske mejeriprodukter som Gaio-serien.

Mortensen var fra 1997 til 2012 tilknyttet Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole som adjungeret professor og holdt forelæsninger for mejeriingeniørstuderende.

Mortensens videnskabelige arbejde vedrørte især kvalitet af smør, og i 2012 udkom Butter and Related Products med Mortensen som eneforfatter og udgivet på forlaget International Dairy Books.

Priser og hædersbevisninger

Mortensen har siden 1974 været medlem af ekspertgrupper under International Dairy Federation. I 1993 tildeltes han the Gold Medal of the British Society of Dairy Technology, og i 2001 blev han tildelt dansk mejeribrugs fornemste hædersbevisning, Segelcke-medaljen. Den var da blevet uddelt blot 16 gange siden 1901.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig