PAT, Process Analytical Technology, system udviklet for design, analyse og kontrol af produktionsprocesser gennem online-måling af kritiske kvalitetsparametre for råvarer og produkter understøttet af kemometri. PAT er som begreb godkendt af FDA i USA til kvalitetssikring ved lægemiddelfremstilling og i den bioteknologiske industri. PAT anvendes også ved fødevareproduktion, og i Danmark etableredes i 2006 en cand.scient.-uddannelse i PAT ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (nu Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet) i samarbejde med Danmarks Farmaceutiske Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.