Probiotika er bakterier, der hvis de indtages som en del af føden, har en positiv fysiologisk effekt, fx til gavn for helbredet.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af pro- 'til fordel for' og en afledning af græsk bios 'liv'.

Også kendt som

mælkesyrebakterier

Anvendelse af probiotika

Mælkesyrebakterier i mange traditionelle fermenterede levnedsmidler kan kolonisere tarmen og beskytte mod potentielt skadelige bakterier, fx Clostridoides difficile. Probiotiske bakteriekulturer anvendes efter antibiotikabehandling for at genoprette tarmfloraen, ligesom mælke- og frugtbaserede drikke med probiotiske bakterier markedsføres som functional foods. Probiotiske bakterier har også været anvendt som forebyggelse af såkaldt 'turistdiarré'.

Vækst af probiotiske bakterier

Næringsstoffer, der stimulerer vækst af probiotiske bakterier, fx sukkerarterne laktulose som er et omdannelsesprodukt af laktose, og inulin fra kurvblomstrede planter som jordskok, betegnes præbiotika.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig