Prædiktiv mikrobiologi, metoder til at forudsige vækst af mikroorganismer især i levnedsmidler med henblik på forudsigelse af holdbarhed eller fermenteringsforløb. Prædiktiv mikrobiologi benytter matematisk modellering til beskrivelse af bakteriens vækst og respons på stress som varmebehandling, trykbehandling, tilsætning af salt, syre og konserveringsmidler samt mangel på essentielle næringsstoffer og ændringer i luftsammensætning. Se også levnedsmiddelmikrobiologi og positiv mikrobiologi.