Ølældning, udvikling af uklarhed eller fejlsmag i øl pga. oxidationsprocesser ved lagring. Især er dannelse af stoffet trans-2-nonenal årsag til manglende smagsstabilitet; denne proces modvirkes af sulfit, som er dannet under gæring eller tilsat øllet. Ældningen betegnes også staling (eng. beer staling). Se også øl.