Château Lanessan,

fransk vinslot i Bordeaux-distriktet i kommunen Cussac, Haut-Médoc.

Arealet andrager 45 ha og druesammensætningen udgøres af 60% cabernet sauvignon, 35% merlot, 4% petit verdot og 1% cabernet franc. Årsproduktionen er på 220.000 flasker.

Hovedbygningen er opført i 1878 efter tegninger af arkitekt Henri Duphot i Tudor-stil; parken på 8 ha er ligeledes i engelsk stil med platantræer, cedertræer og cypresser.

Andenvinen kaldes "Les Calèches de Lanessan"; navnet har relation til det lille karetmuseum, som har til huse i de gamle staldbygninger.

Domæenet har i otte generationer tilhørt familien Bouteiller; den nuværende bestyrer er Paz Espejo, født Bouteiller.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig