Saint-Estèphe, den nordligste kommune i Haut-Médoc i Frankrig med selvstændig appellation for sine rødvine. Fra områdets 1378 ha vinmarker fremstilles årlig ca. 9 mio. flasker rødvin. Fem af Haut-Médocs 61 Cru Classé-slotte ligger i Saint-Estèphe. Hoveddruerne er cabernet sauvignon og merlot. Den typiske Saint-Estèphe-vin er dybtfarvet og kan ligge meget længe. Se også Bordeaux (vin).