Hvedeøl, overgæret øl fremstillet på 50-60% hvedemalt og 40-50% bygmalt. Meget populær er den bajerske Weizenbier med tilnavnet Weisse, dvs. 'hvid'. Denne betegnelse skyldes tilsætning af gær, der giver væsken en mælket, tåget eller hvidlig konsistens.

Den tyske hvedeøl har dybe historiske rødder, ligesom det britiske wheat ale, der menes at være brygget allerede i 1. århundrede. Belgisk witbier (hvedeøl) er som regel tilsat et afkog af koriander og tørrede appelsinskaller. En interessant variation er Berliner Weisse, der har karakteristisk spids, syrlig smag, hvilket skyldes tilsætning af mælkesyrebakterier under gæringen.

Se også Hefe og øl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig