Gammel Rosenborg Rhinskvin fra 1615. Foto: Thomas Angermann

.
Licens: Brukerspesifisert

Rosenborgvin er en gammel rhinskvin, som siden 1729 har befundet sig i kælderen under Rosenborg Slot, og som traditionelt serveres ved store kongelige mærkedage og ved nytårstaflet.

Vinen er løbende blevet plejet og frisket op med ny vin, men der er stadig en lille rest af verdens ældste rhinskvin fra byen Bacharach tilbage. I 1982 blev det sidste fad på 1000 liter omtappet på ståltanke og flasker, da den gamle vin ikke længere kunne holde sig.

Det ældste fad blev købt af Christian 4. i 1598 og transporteret til Nykøbing Slot. Under svenskekrigene blev seks fade konfiskeret af fjenden, men de blev generobret og bragt til Københavns Slot, hvorfra de kom til Rosenborg Slot.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig