biofilm

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

biofilm, (af bio- og eng. film 'hinde'), tynd hinde af mikroorganismer. Biofilm findes overalt i naturen som belægninger på faste og fugtige eller våde overflader. I søer, vandløb og havet findes biofilm bl.a. på sten og planter, hos mennesket bl.a. som belægninger på tænder. Biofilm er et kompliceret økosystem med et samspil af mange arter af organismer. Livsvilkår som føde, ilt og lys bestemmer sammensætningen af organismer og omsætningen af stof. Biofilm i vand indeholder normalt også større organismer som fx rundorme og dansemyggelarver, der lever af mikroorganismerne. Biofilmens organismer kittes sammen af en gelé af organiske forbindelser, som de har udskilt.

I forureningsbekæmpelsen benyttes biofilm til at fjerne organisk stof og kvælstof fra spildevand. Mellem 65 og 95% af det organiske stof fjernes, afhængigt af anlæggets belastning med organisk stof. Processen foregår i en tank (biofilter), der er fyldt med skærver, porøse sten (fx lavasten) eller plastmaterialer, som biofilmen — også kaldet filterhuden — sidder på i en 1-2 mm tyk hinde. Spildevandet ledes gennem tanken, således at mikroorganismerne i biofilmen kommer i kontakt med spildevandets organiske stof. Opløst stof fra spildevandet trænger ind i biofilmen, samtidig med at partikler fra spildevandet adsorberes på filmens overflade. Der er ikke tale om en normal filtervirkning, hvor partikler holdes tilbage. Partikler og opløst stof bliver delvist nedbrudt ved den biologiske proces. Restproduktet er slam, som følger med vandet ud af det biologiske filter, hvorefter det bundfældes. Biofilmanlæg kræver, at spildevandet er forbehandlet, normalt ved mekanisk rensning, der fjerner større partikler, som kan tilstoppe biofiltret. Anlæggene kan også bruges til at omdanne organisk stof til biogas og til at omdanne ammoniumkvælstof i spildevandet til nitrat (nitrifikation) og evt. videre til frit atmosfærisk kvælstof (denitrifikation). I biofilmanlæg sidder mikroorganismerne i de dybere dele af filmen delvist beskyttet mod giftstoffer.

Biofilmanlæg er blevet bygget siden midten af 1890'erne og var de første biologiske rensningsanlæg. I perioden 1930-70 blev de langsomt udkonkurreret af de såkaldte aktiv slamanlæg. I de senere år har biofilmanlæg fået en renæssance pga. nye udformninger.

Det første biofilmanlæg i Danmark blev bygget ved Fredensborg Slot i 1902. Det var et kontaktfilter med en kapacitet på 500 menneskers spildevand, svarende til "stor residens" på slottet. Et kontaktfilter anvendes til en diskontinuert proces, hvor filtret skiftevis er fyldt med spildevand og luft (står tomt).

I Danmark er der bygget flere hundrede biofilmanlæg, især som rislefilteranlæg, hvor spildevandet bliver fordelt over filtrets overflade vha. roterende sprinklerarme, der drives rundt af vandtrykkets reaktion. Spildevandet risler ned over biofilmen, hvorved processen får tilført ilt fra luften. Filterhuden vokser i tykkelse, idet mikroorganismerne lever af det organiske stof i spildevandet. For at undgå at biofilmen bliver så tyk, at filtret stopper, må spildevandet risle ned gennem filtret med tilstrækkelig stor hastighed. Den relativt stærke vandstrøm river dele af biofilmen af; den afrevne filterhud (slam) synker til bunds i en bundfældningstank og viderebehandles i rensningsanlægget.

Anlæggets kapacitet afhænger i nogen grad af det overfladeareal, som spildevandet kommer i kontakt med. Det har i de senere år ført til udvikling af nye bærematerialer med stor indre overflade i forhold til volumen. Nyere anlægstyper omfatter bl.a. skivefilteranlæg, hvor biofilmen sidder på plastskiver, der roterer, således at biofilmen skiftevis er i luften, hvor den kan optage ilt, og i spildevandet, hvor den kan optage organisk stof eller ammonium. Biofilm kan også sidde på sandskorn, der holdes svævende i en opadgående vandstrøm (fluidiserede filtre). I dykkede filtre er biofilmen helt omgivet af spildevand.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
29/01/2009
Ekspert
BLMa
Oprindelig forfatter
MHen
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki