havdyresamfund

Danske infaunasamfund

I danske farvande findes en række infaunasamfund, hvis udbredelse er betinget af et samspil mellem vandbevægelse, bundtype, dybde og saltholdighed.

Fra strandkanten til ca. 8-10 m dybde i Kattegat og Skagerrak og på alle dybder i Østersøen findes lavtvands- eller Macoma-samfundet karakteriseret af østersømuslingen (Macoma baltica) og med fx sandorm, hjertemusling, sandmusling, hestereje og dværgkonk.

På sandbunden i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen på dybder omkring 10-30 m findes Nordsø- eller Venus-samfundet karakteriseret af muslingen Venus striatula. Mange andre arter er almindelige i disse områder, fx muslingen Tellina, lille knivmusling, molboøsters, det irregulære søpindsvin kaldet sømus (Echinocardium) og forskellige børsteorme.

I Bæltfarvandet, Limfjorden og Vadehavet findes på en blandet sand- og mudderbund fjord- eller Abra-samfundet karakteriseret af den tyndskallede, hvide musling Abra nitida (tidligere kaldet Syndosmya nitida). Andre talrige arter er lille knivmusling, hampefrømusling, Astarte-muslinger, sømus og slangestjernen Ophiura samt børsteorme, fx Pectinaria koreni. Nordsø- og fjordsamfundet er vigtige områder for rødspættefiskeriet.

Blødbunds- eller Amphiura-samfundet findes på mudderbund på ca. 20-100 m dybde i Kattegat og Skagerrak. De helt dominerende arter er slangestjernerne Amphiura filiformis (især på de lavere dybder) og A. chiajei. Andre talrige arter er molboøsters, pelikanfodssnegl, tårnsnegl, sømus og dens nære slægtning Brissopsis, søfjer samt mange forskellige børsteorme. Dette samfund er et vigtigt område for fiskeri af torsk og jomfruhummer.

I det sydøstlige Kattegat og den nordlige del af Øresund findes det meget særprægede tangloppe- eller Haploops-samfund. Her er bunden pletvis helt domineret af tangloppernes fladtrykte mudderrør, der stikker op af bunden. Samfundet synes at være afhængigt af en kraftig bundfældning af detritus (dødt organisk materiale), som tanglopperne filtrerer fra vandet med deres lange, fjerformede antenner. I samfundet forekommer også kammuslinger, slangestjerner og mange arter af børsteorme.

På de dybe mudderbunde i Skagerrak findes Skagerrak- eller Maldane-Ophiura-sarsi-samfundet og dybvands- eller Amphilepis-Pecten-vitreus-samfundet.

Danske epifaunasamfund

Epifauna-samfundene er i danske farvande især knyttet til havnemoler og stenrev; tilsvarende faunaer findes på klippekysterne langs Sverige og Norge. Øverst, lige over vandlinjen, findes en zone, som er så domineret af rurer, at den virker helt hvid, og lige under vandlinjen overtager blåmuslingerne pladsen. På moler og store sten langs kysterne ses disse to zoner tydeligt. Blåmuslingerne findes et stykke ned i zonen med blæretang og savtang, hvor den almindelige søstjerne (Asterias rubens) er et vigtigt rovdyr, og hvor mosdyr, søpunge og strandsnegle er almindelige på algerne, mens rejer, tanglus og fisk som havkarusse og tangspræl svømmer i tangbuskadserne.

På lidt dybere vand (ca. 2-10 m) dominerer havskræpper, og endnu længere nede (10-25 m) kan kun rødalger klare sig. I disse zoner og endnu dybere, hvor de større alger helt mangler, er den artsrige fauna domineret af hestemusling, pigget slangestjerne, dødningehåndkoral og hydroider.

Ålegræs

På sandbund på beskyttede kyster ud til 8-10 m dybde, fx i Limfjorden og de østjyske fjorde, fandtes tidligere udbredte bevoksninger af blomsterplanten ålegræs (Zostera marina) med en særlig fauna af små krebsdyr og snegle. I 1930'erne skete en kraftig, ikke forklaret tilbagegang af ålegræsset. Derfor findes dette samfund nu kun pletvis. Mange steder er det siden gået yderligere tilbage, da eutrofiering gør vandet uklart. Se også hav (havøkologi).