hede

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

  1. Hedeopdyrkning
  2. Hedeplantager
  3. Billeder (1)
  4. Filer (1)
Hede. Udviklingen af skov, græsland og hede fra stenalder til nutiden. Engang var Danmark dækket af skov, men skoven måtte vige til fordel for dyrkning af afgrøder og græsning af husdyr. På den måde er det meste af landet blevet græsland. Forskelle i jordbund og klima har spillet en stor rolle for landskabets udvikling. Mest markant er forskellen på de østdanske lerede morænejorder og de vestjyske sandjorder, hvor store områder blev til hede gennem flere tusinde år.

© Carsten Thuesen efter Sven Th. Andersen, 1995

Hede. Udviklingen af skov, græsland og hede fra stenalder til nutiden. Engang var Danmark dækket af skov, men skoven måtte vige til fordel for dyrkning af afgrøder og græsning af husdyr. På den måde er det meste af landet blevet græsland. Forskelle i jordbund og klima har spillet en stor rolle for landskabets udvikling. Mest markant er forskellen på de østdanske lerede morænejorder og de vestjyske sandjorder, hvor store områder blev til hede gennem flere tusinde år.

hede, plantesamfund på næringsfattig, sandet jord. Grunden under Danmarks heder opstod som sandede smeltevandsflader i slutningen af sidste istid. Heden er fattig på plantenæringsstoffer, fordi de er udvasket af nedbøren. Engang var hederne skovbevoksede. Rydning efterfulgt af hård græsning hindrede skovens genkomst. I stedet kom dværgbuske som hedelyng og revling samt forskellige urter, særlig bølget bunke. En del heder blev anvendt til græsning og lyngslet, andre blev opdyrket som agre. Gødningsmangel nødvendiggjorde hviletider på op til 60 år. Imens groede de hvilende agre til, så de lignede andre heder. På hede, der ikke anvendes, dør lyngen i løbet af ca. 25 år og efterfølges af revling og bølget bunke. Det sker ikke, hvis man slår lyngen til fx strøelse og brændsel. På langt sigt gror uanvendt hede til med træer, fx almindelig røn og fuglekirsebær. Af indførte nåletræer danner især bjergfyr skov på heden. Dværgbusksamfund uden for hedesletterne kaldes også ofte for hede.

Hedeopdyrkning

Lyng. Nærbillede af hedelyng (Calluna vulgaris).

© Henrik Schurmann

Lyng. Nærbillede af hedelyng (Calluna vulgaris).

Fra 1759 finansierede staten et forsøg på at opdyrke udvalgte områder på Alheden ved Karup og på Randbøl Hede vest for Vejle. Til det formål indkaldte man tyske kolonister fra bjergområder i Pfalz og Hessen, de såkaldte kartoffeltyskere, som lokkedes hertil af udsigten til rejsepenge og en række privilegier såsom 20 års fritagelse for skatter og andre offentlige krav. I 1866 stiftede en gruppe embedsmænd og godsejere med Enrico Dalgas i spidsen Hedeselskabet, hvis hovedformål var at frugtbargøre den jyske hede.

Hedeplantager

Skovrejsning på hedegrund begyndte med plantning af eg i Haderslev Vesteregn omkring 1720. Efter oprettelsen af Hedeselskabet tog plantning på dårlig jord og ofte med økonomisk tilskud fart i Nørrejylland og andre steder. I begyndelsen plantedes mest nåletræer, ofte med bjergfyr som første generation; senere er løvtræer kommet til at spille en stigende rolle. I 1996 er der skønsmæssigt 120.000 ha hedeplantage.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel		    Find bøger
på bogpriser.dk		    Studiebøger
på pensum.dk		    E-bøger
hos g.dk

 

Mest læste artikler

  1. Gunnerales
  2. Trochodendrales
  3. Buksbomordenen (Buxales)
  4. Canellales
  5. Hornbladordenen (Ceratophyllales)
  6. Amborellales
  7. Magnolieordenen (Magnoliales)
  8. Austrobaileyales
  9. Dioscoreales
  10. garbanzobønne

Tags

Rediger tags
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Billeder

Tilføj billede/fil

Mere

© Dette billede må du ...

Hede. Udviklingen af skov, græsland og hede fra stenalder til nutiden. Engang var Danmark dækket af skov, men skoven måtte vige til fordel for dyrkning af afgrøder og græsning af husdyr. På den måde er det meste af landet blevet græsland. Forskelle i jordbund og klima har spillet en stor rolle for landskabets udvikling. Mest markant er forskellen på de østdanske lerede morænejorder og de vestjyske sandjorder, hvor store områder blev til hede gennem flere tusinde år.

Viser 1 af 1 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+] 308201.801.svg (10.99 kB)

Hede. Udviklingen af skov, græsland og hede fra stenalder til nutiden. Engang var Danmark dækket af skov, men skoven måtte vige til fordel for dyrkning af afgrøder og græsning af husdyr. På den måde er det meste af landet blevet græsland. Forskelle i jordbund og klima har spillet en stor rolle for landskabets udvikling. Mest markant er forskellen på de østdanske lerede morænejorder og de vestjyske sandjorder, hvor store områder blev til hede gennem flere tusinde år.

Admin

05/02/2009

    Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

    Nyhedsbrev

    Redigering

    Om artiklen

    Seneste forfatter
    Redaktionen
    12/10/2009
    Ekspert
    BLMa
    Oprindelige forfattere
    EHP
    30/01/2009
    EWor
    30/01/2009
    © Denne artikel må du ...

    Emnetræ

    © Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki