Hede

Udviklingen af skov, græsland og hede fra stenalder til nutiden. Engang var Danmark dækket af skov, men skoven måtte vige til fordel for dyrkning af afgrøder og græsning af husdyr. På den måde er det meste af landet blevet græsland. Forskelle i jordbund og klima har spillet en stor rolle for landskabets udvikling. Mest markant er forskellen på de østdanske lerede morænejorder og de vestjyske sandjorder, hvor store områder blev til hede gennem flere tusinde år.

Hede
Af .

Heder er lysåbne plantesamfund på næringsfattig, sandet jord. Grunden under Danmarks heder opstod som sandede smeltevandsflader i slutningen af sidste istid. Heden er fattig på plantenæringsstoffer, fordi de er udvasket af nedbøren.

Engang var hederne skovbevoksede. Rydning efterfulgt af hård græsning hindrede skovens genkomst. I stedet kom dværgbuske som hedelyng og revling samt forskellige urter, særlig bølget bunke. En del heder blev anvendt til græsning og lyngslet, andre blev opdyrket som agre. Gødningsmangel nødvendiggjorde hviletider på op til 60 år. Imens groede de hvilende agre til, så de lignede andre heder. På hede, der ikke anvendes, dør lyngen i løbet af ca. 25 år og efterfølges af revling og bølget bunke. Det sker ikke, hvis man slår lyngen til fx strøelse og brændsel. På langt sigt gror uanvendt hede til med træer, fx almindelig røn og fuglekirsebær. Af indførte nåletræer danner især bjergfyr skov på heden. Dværgbusksamfund uden for hedesletterne kaldes også ofte for hede.

Hedeopdyrkning

Nærbillede af blomstrende hedelyng (Calluna vulgaris).

.

Fra 1759 finansierede staten et forsøg på at opdyrke udvalgte områder på Alheden ved Karup og på Randbøl Hede vest for Vejle. Til det formål indkaldte man tyske kolonister fra bjergområder i Pfalz og Hessen, de såkaldte kartoffeltyskere, som lokkedes hertil af udsigten til rejsepenge og en række privilegier såsom 20 års fritagelse for skatter og andre offentlige krav. I 1866 stiftede en gruppe embedsmænd og godsejere med Enrico Dalgas i spidsen Hedeselskabet, hvis hovedformål var at frugtbargøre den jyske hede. Der er ca. 82.000 ha hede i Danmark (2013).

Hedeplantager

Skovrejsning på hedegrund begyndte med plantning af eg i Haderslev Vesteregn omkring 1720. Efter oprettelsen af Hedeselskabet tog plantning på dårlig jord og ofte med økonomisk tilskud fart i Nørrejylland og andre steder. I begyndelsen plantedes mest nåletræer, ofte med bjergfyr som første generation; senere er løvtræer kommet til at spille en stigende rolle.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig