neandertalmennesket

© FOCI

Neandertalmennesket. Fra venstre tre lårbensknogler, to armknogler og to kranier. Det øverste kranium blev fundet ved La Chapelle-aux-Saintes i Frankrig i 1908, og beskrivelsen af denne måske 30-årige mand med fremskreden slidgigt og tandproblemer skulle give neandertalmennesket et svært afrysteligt ry for at have en duknakket og ludende holdning, så de på tegninger kunne fremstilles som en art undermennesker. Neandertalmennesker levede af jagt på bl.a. uldhåret næsehorn, og de var bomstærke med veludviklet muskulatur; kroppens lange rørknogler, fx lårben, var buede og kraftige, og muskelfæsterne store.

neandertalmennesket, neandertalere, den befolkningsgruppe, som levede i Europa, Mellemøsten og dele af Centralasien for 140.000-30.000 år siden. Neandertalmennesket er opkaldt efter fundstedet for det første erkendte neandertalskelet, dalen Neander Thal (nuv. Neandertal) ved Düsseldorf, Tyskland.

Neandertalmenneskets videnskabelige navn er enten Homo sapiens neanderthalensis eller Homo neanderthalensis, alt efter om man anerkender det som tilhørende samme art som det nulevende menneske, Homo sapiens sapiens, eller man antager, at det udgør sin egen art. Studier af arvematerialet DNA udvundet af et neandertalskelet tyder på, at neandertalmennesket udspaltedes fra det moderne menneske for ca. 600.000 år siden. Det kan dog ikke alene på baggrund af disse resultater afgøres, om neandertalere og nulevende mennesker udgør forskellige arter.

De nyeste molekylærgenetiske studier indikerer, at Homo sapiens har hybridiseret med neandertalere for 45.000-60.000 år siden. Hybridiseringen er sket i Europa eller Østasien tidligt efter det moderne menneskes udvandring fra Afrika. Alle undersøgte genomer fra moderne mennesker har 1-4% neandertal-DNA. Dette gælder ikke de hidtil undersøgte afrikanske genomer.

Neandertalmennesket udvikledes efter alt at dømme fra ældre, europæiske menneskegrupper: efterkommere af Homo erectus eller en nærtbeslægtet art. Neandertalere var mere robust byggede og muskuløse end moderne mennesker og havde desuden en anderledes anatomi i bækkenregionen, som snarere var relateret til bevægemåden end til forhold omkring forplantning. Kraniets anatomi var præget af den aflange hjernekasse og det fremstående midteransigt med stor næse og manglende hagespids.

Neandertalmenneskets redskabskultur udgjordes hovedsagelig af varianter af jægerkulturen moustérien, hvor brede korte flækker fremstillet ved Levalloisteknik udgjorde hovedelementet. De var sandsynligvis også ophav til châtelperronien, den tidligste europæiske stenalderkultur med egentlige flækkeknive. Neandertalmennesket begravede sine døde og har muligvis fremstillet primitive kunstgenstande, men fx ikke hulemalerier. Se også menneske.