Calvin-cyklus, stofskifteprocesser, der sætter fotosyntetiserende organismer (højere planter, alger, visse bakterier) i stand til at binde atmosfærens kuldioxid i organiske forbindelser såsom sucrose, stivelse og cellulose. På årsbasis produceres ca. 200 mia. t organisk stof. Calvin-cyklus udgør således sammen med fotosyntesens lyskrævende processer en basis for Jordens fødekæde.

Faktaboks

Etymologi
Cyklussen er opkaldt efter den amerikanske biokemiker Melvin Calvin.

De enzymer, der katalyserer Calvin-cyklus, findes i højere planters og algers kloroplaster (grønkorn). Det første trin katalyseres af enzymet "rubisco" (ribulose-bisfosfat-carboxylase) og består i en binding af kuldioxid til et acceptormolekyle. Rubisco er det enzym, der findes i størst mængde på Jorden. De efterfølgende processer resulterer dels i gendannelse af acceptormolekylet, således at cyklussen kan starte forfra, dels i dannelse af en organisk forbindelse, som kan udnyttes til dannelse af sucrose.

Cyklussen kræver, for at kunne forløbe, tilførsel af energi (ATP) og reducerende kraft (NADPH, se NAD) fra fotosyntesens lysreaktioner. Rubisco kan ud over at binde kuldioxid også binde ilt i en reaktion, der fører til tab af kuldioxid. Da ilt findes i langt større mængder i atmosfæren end kuldioxid, har visse planter udviklet metoder til at forøge koncentrationen af kuldioxid i de kloroplaster, hvor Calvin-cyklus finder sted. Calvin-cyklus findes også i visse kemosyntetiserende organismer såsom hydrogenbakterier.

Melvin Calvin klarlagde vha. forsøg med radioaktivt mærket kuldioxid denne centrale del af fotosyntetiserende organismers stofskifte. Calvin-cyklus benævnes også ofte den reduktive pentosefosfat-cyklus.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig