• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Earl Wilbur Sutherland, jr.

Oprindelig forfatter JFRe Seneste forfatter Redaktionen

Earl Wilbur Sutherland, jr., 1915-1974, amerikansk farmakolog og fysiolog, der fra 1963 var professor i fysiologi ved Vanderbilt University i Nashville, Tennessee. Sutherland er især kendt for sin opdagelse af cyklisk AMP og dets funktion som "second messenger". Han opdagede stoffet under studiet af, hvordan binyrehormonet adrenalin stimulerer druesukker-syntesen i lever- og muskelceller. Sutherland kunne vise, at cyklisk AMP dannes i cellemembranen, hvor det bidrager til at overføre adrenalin-receptorens aktiveringssignal til cellens indre. Cyklisk AMP er således et tidligt led i hormonets signaltransduktions vej. Det viste sig siden, at mange hormoner signalerer via cyklisk AMP. Med hormoner som "first messengers" blev betegnelsen "second messenger" derfor hæftet på cyklisk AMP. Sutherland fik i 1971 nobelprisen i fysiologi/medicin for opdagelsen af cyklisk AMP.



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Earl Wilbur Sutherland, jr. Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Historik
  • Ekspert

    NiGr