• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

adrenalin

Oprindelige forfattere JFRe og N-K Seneste forfatter Redaktionen

adrenalin, epinefrin, et vigtigt stresshormon, som desuden kan fungere som signalstof (neurotransmitter) i dele af nervesystemet. Adrenalin og noradrenalin bidrager under normale forhold til at opretholde et stabilt indre miljø i kroppen, hvor bl.a. koncentrationen af fx sukker og fedt i blodet holdes inden for snævre grænser (se også homeostase). En stress- eller faresituation bringer imidlertid ved øget stimulering af nervesystem og binyrer organismen i en kamp- eller flugtberedt tilstand via adrenalin og noradrenalin med øget puls, højere blodtryk, øget blodgennemstrømning af muskulaturen og øget nedbrydning af sukkerdepoter i lever og muskelvæv.

Ordet adrenalin kommer af latin ad- 'ved' og -renal, af renes 'nyrer', altså 'bi-nyre-', og -in.

Hovedparten af menneskets adrenalin produceres i binyremarven. Det er en katekolamin, der dannes fra noradrenalin. Adrenalin og noradrenalin formidler deres virkning på bl.a. lever, muskler og blodkar via specifikke modtagemolekyler på celleoverfladerne, adrenerge receptorer.

Farmakologi

Brugt som lægemiddel medfører adrenalin stimulation af hjertet, så det slår hurtigere og kraftigere, hvilket kan udnyttes ved behandling af hjertestop. Desuden medfører behandling med adrenalin afslapning af den glatte muskulatur i bronkierne og udvider derved disse, hvilket kan udnyttes i astmabehandling.

Adrenalin hæmmer allergiske reaktioner, derved kan alvorlige symptomer såsom voldsomme nældefeberudslæt, hævelse af hud eller svælgslimhinde, astmaanfald samt akut kredsløbschok med livstruende blodtryksfald (anafylaktisk chok) afværges.