citronsyrecyklus

© John Fowlie

Citronsyrecyklus udgøres af en række enzymatiske processer (en stofskiftevej), som findes i næsten alle celler. Denne stofskiftevej er helt central i cellens energistofskifte.

citronsyrecyklus, tricarboxylsyrecyklus, Krebs' cyklus, cyklisk, biokemisk proces, som udgør en central del af cellers intermediære stofskifte. Citronsyrecyklus er led i omsætningen af kulhydrater, aminosyrer og fedtsyrer, som, før de indtræder i cyklus, er omdannet til acetylcoA. Cyklus har fået navnet, fordi den første reaktion af i alt ni er dannelsen af citronsyre (citrat).

Overordnet oxideres acetylcoA i citronsyrecyklus til CO₂ og H₂O. Dicarboxylsyren oxaloacetat indgår som et katalytisk element i cyklus, idet den første reaktion kondenserer oxaloacetat med acetylcoA under dannelse af citronsyre. Citronsyre oxideres herefter i syv reaktioner til malat (æblesyre), som i den sidste reaktion oxideres til udgangsstoffet oxaloacetat.

I cyklus indgår fire dehydrogenaser, hvoraf to samtidig fungerer som decarboxylaser. NAD fungerer som coenzym for de tre, mens FAD fungerer som coenzym for den fjerde dehydrogenase. De reducerede coenzymer reoxideres herefter i cellens respirationskæde under optagelse af ilt og dannelse af vand. Ca. 80% af den ved oxidationsprocessen frigjorte energi bruges til syntese af det energirige molekyle ATP (adenosintrifosfat).

Citronsyrecyklus blev opdaget i 1930'erne primært ved arbejde af den senere nobelprisbelønnede biokemiker Hans Krebs. Krebs opdagede, at citronsyre blev dannet i en suspension af muskelvæv, hvis oxaloacetat blev tilsat, og han fandt videre, at pyruvat eller acetat sammen med oxaloacetat gav anledning til citronsyre. Opdagelsen af citronsyrecyklus betød en fundamental afklaring af, hvordan kulhydrater oxideres.