deaminering, fjernelse af aminogrupper (-NH2) fra molekyler i organismen. Vigtigst er deaminering af aminosyrer, hvilket er den første proces i deres nedbrydning. Det foregår hovedsagelig i leveren og kan ske på fire måder:
Ved transaminering, dvs. at kvælstofatomet flyttes fra en aminosyre til α-ketoglutarat, som herved omdannes til glutamat.
Ved oxidativ deaminering, hvor kvælstofatomet fraspaltes som NH4+ (ammoniumion).
Ved hydrolytisk deaminering, dvs. at kvælstofatomet vha. vand fraspaltes som NH4+.
Ved direkte deaminering, hvor aminosyren direkte afgiver kvælstof som NH4+.
Ammoniumionen er giftig for hjerneceller og må derfor i leveren omdannes til det ugiftige urinstof, der udskilles med urinen.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki