glukose

glukose, druesukker, dekstrose, kulhydrat (monosaccharid) med grundformlen C₆H₁₂O₆. Glukose er vandopløseligt og er det monosaccharid, der findes i blodet (blodsukker) og optages i cellerne med henblik på:

1) Nedbrydning til kuldioxid og vand eller via glykolysen til laktat (mælkesyre), hvorved der udvindes kemisk energi, som bindes i energitransport-molekylet ATP.

2) Opbygning til glykogen.

3) Opbygning af komplekse saccharider, fx i bindevævets grundsubstans og biologiske membraners glykolipider og glykoproteiner.

4) At indgå i syntesen af aminosyrer, fedtsyrer m.m.

Glukose dannes i planter ved fotosyntese. Glukose fås fra kosten, og det nydannes i lever og nyrer. I kosten findes som regel kun små mængder fri glukose, fortrinsvis i frugt og honning. Glukose findes mest i form af polysaccharidet stivelse, som af fordøjelsesenzymer spaltes til glukose. Desuden er glukose bestanddel af en række di- og polysaccharider, fx sucrose (rørsukker), laktose (mælkesukker), maltose, cellulose og glykogen. I lever og nyrer dannes glukose ved glukoneogenese fra aminosyrer, glycerol og laktat.

Navnet dekstrose skyldes, at glukose forekommer i D-form, der i vandig opløsning drejer planpolariseret lys til højre (lat. dexter). Se også kulhydrater.