interferoner, (af interfer(ens) og -on), gruppe af forskellige proteiner, der virker som signalstoffer mellem celler, og som forøger kroppens modstandsdygtighed mod virusinfektioner. Nogle, såkaldte type 1-interferoner, produceres under virusinfektioner af næsten alle celletyper (interferon-alpha) eller af fibroblaster (interferon-beta). De inducerer produktion af virushæmmende stoffer, både i de virusinficerede celler og i naboceller, hvorved type 1-interferoner begrænser virusinfektioner og til en hvis grad forhindrer nye virusinfektioner. Disse interferoner udgør derfor et vigtigt og hurtigt virkende forsvar mod virusinfektioner. Type 2-interferon, interferon-gamma, dannes af særlige hvide blodlegemer (T-lymfocytter og naturlige dræberceller) som en konsekvens af immunsystemets reaktion på infektion med både virus og bakterier. Type 2-interferon har derved en bredere virkning ved at kunne stimulere dele af immunforsvaret, se immunologi (immunsystemet). Interferon-alpha har fundet anvendelse ved behandling af virusinfektioner, fx ved kronisk leverbetændelse og genitalvorter, og af kræftsygdomme, fx hårcelleleukæmi, modermærkekræft og visse hormonproducerende tumorer. Interferon-beta anvendes til behandling af dissemineret sklerose, og interferon-gamma benyttes til behandling af sygdomme med defekt fagocytfunktion. Se også cytokiner.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki