Plasmin, fibrinolysin, enzym af betydning for nedbrydning af fibrin (fibrinolyse, se koagulation) under sårheling og opløsning af blodpropper i karbanen. Desuden har plasmin betydning for nedbrydning af støtteproteiner og aktivering af vækstfaktorer i vævene under vækst af både normale celler (fx ved sårheling) og kræftceller.

Faktaboks

Etymologi
Ordet plasmin kommer af plasma og -in.

Plasmin dannes fra proenzymet plasminogen vha. plasminogenaktivatorer. Virkningen af plasmin reguleres af en proteinasehæmmer i blod, den såkaldte plasmininhibitor, der hæmmer plasmin ved dannelse af et inaktivt enzym-inhibitor-kompleks.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig