serotonin, signalstof, der produceres i visse områder af hjernen, i tyndtarmsceller, i blodplader og i mastceller. I hjernen fungerer serotonin som transmitter mellem nerveceller. Denne funktion påvirkes af de såkaldte lykkepiller.
Serotonin fra tarmceller, mastceller og blodplader frisættes som hormon eller lokal faktor, der påvirker blodkar og blodgennemstrømning. Visse sjældne tyndtarmssvulster (carcinoider) producerer store mængder serotonin.
Serotonin er en monoamin, som dannes fra aminosyren tryptofan og nedbrydes til 5-HIAA (5-hydroxy-indolacetat). Måling af 5-HIAA i urin bruges ved diagnose af carcinoider.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki