Alternativ splejsning, cellulær RNA-modningsproces, der medfører, at ét gen kan kode for flere forskellige proteinprodukter. Generne transskriberes af RNA-polymerase, som danner et umodnet RNA, der forarbejdes til det modne, funktionelle RNA.

Den mest omfattende forarbejdningsproces er RNA-splejsning, hvorunder dele af det umodne RNA (exons) splejses sammen til det modne RNA ved hjælp af spliceosomet. De dele, der klippes ud ved splejsningen, kaldes introns.

Ved alternativ splejsning sammensættes forskellige dele af det umodne RNA, således at der dannes forskellige mRNA-molekyler, der koder for forskellige proteiner. Normalt er der tale om varianter af samme protein, der adskiller sig ved at indeholde forskellige proteindomæner, men i ekstreme tilfælde kan alternativ splejsning føre til helt forskellige proteiner. Den mest almindelige form for alternativ splejsning består i, at en exon enten inkluderes eller udelades i det modne RNA.

Splejsningen foregår i cellekernen og er reguleret på en måde, der ikke er fuldstændigt klarlagt. Splejsningsmønstret kan variere inden for samme celle, mellem celler eller afspejle genets ekspression til forskellige tider. Størstedelen af generne hos mennesket er i deres ekspression underkastet alternativ splejsning. Som hovedregel medfører det, at der kan laves 4-10 forskellige proteiner fra ét gen, men der er eksempler på gener, der koder for betydeligt flere produkter.

Alternativ splejsning bruges mest hos højt udviklede organismer og kan bedre forklare disses kompleksitet end antallet af proteinkodende gener, der ikke er væsentligt større i mennesket end i simple organismer som bananflue og rundorm. Mange sygdomme hos mennesket har deres molekylære baggrund i fejl i splejsningsmekanismerne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig